Sydslesvig: Det bedste af to verdener

Syd for den danske grænse befinder sig et dansk mindretal, som lever et liv præget af en vis form for rodløshed. De mest aktive i mindretallet er dog ikke i tvivl om, at de kæmper for at gøre danske værdier mere udbredte.

Af Camilla Juhl & Louise Lykkebo

“Vi kæmper for at gøre Danmark lidt større”, siger formanden i SSWU (Sydslesvigsk Vælgerforenings Ungdom), Christopher Andresen.

Som formand i partiet kæmper han for at udbrede det danske i mindretal i Tyskland og finder det yderst relevant, at den danske stat støtter mindretallet med et årligt tilskud.

Tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Jakob Esmann, finder også den danske støtte afgørende.

”Den danske statsstøtte er grundlæggende en positiv ting, og Danmark har som land en national forpligtelse til at støtte dette mindretal syd for grænsen,” mener han.

Også formanden for Radikale Ungdom i Aarhus, Andreas Drachmann, synes, at det er helt i orden, at den danske stat støtter det danske mindretal i Tyskland.

“Det ligger i høj grad til grund for Danmark og grænselandets fælles historie, hvortil der hører en national forpligtelse til at værne og støtte op om udbredelsen af de grundlæggende danske værdier. Mindretallet skal ikke føle sig isoleret fra Danmark. Det skal have de samme rettigheder, men ikke den samme politiske indflydelse. Den politiske indflydelse må ikke flyttes over grænsen – borgerne i mindretallet skal ikke have indflydelse på den danske lovgivning eller på den politiske arena,” siger Andreas Drachmann.

Mindretallets udfordringer
Opretholdelsen og udbredelsen af de danske værdier – sproget og kulturen – har fordele, såvel som en række udfordringer.

“Vi kan altid tage det bedste fra de to verdener”, fastslår Christopher Andresen, men påpeger, at problemet opstår i mødet med de to forskellige nationaliteter og kulturer.

Det økonomiske aspekt, især fordelingen af tilskuddet fra det danske samfund, oplever Christopher Andresen ofte anses for at være uretfærdigt fra dansk og tysk side.

Derudover oplever han også en generel uvidenhed blandt de to nationer om mindretallets eksistens og opretholdelse. Han møder ofte mennesker i de to lande, som på trods af deres uvidenhed har en forudindtaget holdning og sætter spørgsmålstegn ved mindretallets rodløshed og tilhørsforhold.

Et andet problem, der i de seneste år er steget, er, at tyske statsborger uden tilknytning til det danske mindretal søger om optagelse i de danske mindretalsskoler.

Det strukturelle problem vurderer Christopher Andresen også for at være et af de faresignaler, der truer det danske mindretals fremtid.

“Skolerne udvikler sig fra at have været danske mindretalsskoler til at blive sprogskoler,” siger han og uddyber, at udviklingen opstår på baggrund af den danske velfærdsmodel, dens muligheder og den danske statsstøtte.

Det skaber incitament for tyske forældre, som derved får muligheden for at sende deres børn i skoler finansieret af den danske stat.

Derudover er det en væsentlig fordel, at den gymnasiale uddannelse taget i Tyskland ligestilles med den danske studentereksamen.

Den tidligere formand for DSU, Jakob Esmann, understreger fordelene ved det og pointerer, at det giver både Danmark og Tyskland en række erhvervsmæssige goder, da der kan arbejdes på tværs af grænserne, og at det endvidere er en fordel for virksomhederne, at folk kan begge sprog og har en kulturel forståelse for hinanden.

Til trods for at Christopher Andresen erkender, at man som sydslesviger kan tage det bedste fra to verdener, mener han dog, at udbredelsen og opretholdelsen af det danske mindretal bidrager positivt til Danmark.

Han gør det klart, at hvis man kun tager udgangspunkt i situationen ud fra en økonomisk synsvinkel, kan den danske stats støtte opfattes som ligegyldig, hvorved pengene bare strømmer ned i et sort hul.

Omvendt mener han, at mindretallets eksistens skal ses ikke blot fra et økonomisk udgangspunkt, men også ud fra et kulturelt, historisk og menneskeligt syn.

“Det handler ikke kun om økonomi, men i ligeså høj grad om medmenneskelighed og det kulturelle aspekt”, siger han.


Over en halv milliard i støtte

  • Den danske stat afsætter hvert år omkring 584,8 mio. kr. på finansloven
  • Undervisningsministeriet bidrager med 454,8 mio. kr.
  • Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bidrager med 27,5 mio. kr. hvert år
  • Kirke- og kulturministeriet bidrager hvert år med 16,4 mio. kr.
  • Finansministeriet bidrager med 86,1 mio. kr.
  • Pengene fordeles i det danske mindretal ud til foreninger, organisationer, mm:
    • Sydslesvigske foreninger
    • Sundhedstjenesten i Sydslesvig
    • Dansk Kirke i Sydslesvig
    • Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
    • Pensionsfonden af 1951


Mindretallet – foreninger og partier

  • SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) er det danske mindretals og nationale friseres politiske moderparti
  • SSWU (Sydslesvigsk Vælgerforenings Ungdom) udspringer af moderpartiet og kæmper i samarbejde med dem for mindretallet
  • Mindretallet i Sydslesvig består af 50.000 mennesker
  • Mindretallet har 46 danske skole, heriblandt 2 dansk gymnasier: Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig by.

 

 

 

 

 

 

Reklamer

Duborg-Skolen under forandring

Der findes næppe et smukkere syn ud over Flensborg Fjord end oppe fra Duborg-Skolen, den danske mindretalsskole. Rektor Ebbe Benedikt Rasmussen har haft den samme udsigt fra sit kontor på anden sal de seneste 14 år. Selvom udsigten har været den samme, har mange ting på skolen forandret sig.

 Af Mikkel Tind og Andreas Stenshøj

På fronten af skolen vokser efeu op af de rødbrune og slidte mursten. En lille gruppe elever flygter fra den silende regn, mens de smiler og råber til hinanden – på tysk. Generelt synes tysk at være det primære sprog der tales af eleverne på gangene, i skolegården og i kantinen. Kun i undervisningslokalet tales der dansk.

”Der undervises på dansk, men langt de fleste af mindretallet har tysk som deres primære sprog. De taler tysk derhjemme, og tysk er deres modersmål”, siger 63-årige Ebbe Benedikt Rasmussen.

Regional national-forståelse
Der er en dualitet på skolen: Det ene øjeblik konverserer to elever på tysk, det næste på dansk. Ifølge rektoren er der ved at ske en sammenblanding af det danske og det tyske i Sydslesvig.

”Da jeg trådte til, var det som elev utænkeligt at sige, at man ikke var dansker, eller at man ikke følte sig dansk. Mange unge er blevet trætte af den konstante søgen efter deres nationale identitet og mener i stedet for, at det er acceptabelt at have en dobbelt-identitet og føle sig som den, man er”.

Det er i dag mere normalt blandt de unge at definere sig selv som sydslesvigere. Således har nationalforståelsen ændret sig og er blevet mere regional.

”Mange unge siger: vi er ikke danskere, men vi er heller ikke tyskere. Vi er noget for os selv” siger Ebbe Rasmussen.

Det har været med til at gøre grænsen for, hvornår man er en del af det danske mindretal og hvornår man er en del af det tyske flertal, mere flydende.

På grund af Tysklands fortid føres der ikke personregister over befolkningen, og det vil sige, at man ikke har en lap papir, der fortæller om ens tilhørsforhold til mindretallet.

”Man er en del af det danske mindretal, hvis man føler sig som en del af mindretallet. Det står ikke skrevet i panden på folk,” som rektoren fortæller.

andreas-og-mikkel-1
Udsigten fra rektor Ebbe Benedikt Rasmussens kontor på Duborg-Skolen giver et godt blik over Flensborg Fjord. Næsten evigt, mens skolen er under konstant udvikling. 

Eleverne på skolen har oftest ligeledes været i andre danske institutioner som børnehave eller vuggestue. For at kunne benytte sig af de danske institutioner i Sydslesvig er det et krav, at man ‘betragter’ sig selv som en del af mindretallet.

Da det ofte er forældrene, der tager beslutningen om at sende deres børn på Duborg-Skolen, har Ebbe Rasmussen de seneste år oplevet en række elever, som betragter sig selv som tyske og ikke identificerer sig med mindretallet.

“Det giver nogle udfordringer for undervisningen, fordi danskkundskaberne blandt disse elever generelt er dårligere.”

Danske værdier lever i bedste velgående
På trods af de stigende berøringspunkter med det tyske flertal, så vælger 75% af Duborg-eleverne at fortsætte deres uddannelse i Danmark.

”Eleverne har lettere ved at finde sig til rette på et dansk universitet end et tysk, fordi ligheden med vores skole er større, hvad angår undervisningen, mentaliteten og omgangsformen. Dermed ligger det danske system i forlængelse med vores skole”.

Han påpeger også, at det ikke er noget, eleverne siger, når de kommer til skolen i syvende klasse, men noget som vokser i dem i takt med, at de bliver ældre og mere beviste om deres identitet.

andreas-og-mikkel-2
Skolen i Flensborg for det danske mindretals elever, Duborg-Skolen, sender op mod 75 procent af eleverne videre i uddannelsessystemet i Danmark.

Han mener, at arbejdet på skolen er noget, der trækker megen opmærksomhed fra specielt den ”konservative” ældre generation, som følger meget med i skolens udvikling og frygter at danskheden på skolen er ved at forsvinde. Her er den generelle holdning, at tingene helst skal forblive uændret. Denne frygt deler Ebbe Rasmussen dog ikke.

”Selvom det danske sprog i langt mindre grad er omgangsformen, så lever de danske værdier stadig i bedste velgående,” siger han og henviser til de 75% af eleverne, der vælger at studere i Danmark.

“Det fortæller mig, at vores skole stadig primært er præget af den danske kultur og mentalitet. Der er næppe noget sted udenfor Danmark, hvor den danske kultureksport er så stor som her i Sydslesvig”.

Indenfor de næste 10-20 år håber rektoren, at skolens facade er renoveret og fornyet, ligesom skolen under facaden er blevet det de seneste 14 år.

Duborg-Skolen

  • Eksisteret siden 1920
  • 7.-13. klasse
  • Ca. 600 elver
  • Rektor siden 2003: Ebbe Benedikt Rasmussen
andreas-og-mikkel-3
Duborg-Skolen i Flensborg har snar 100 års jubilæum, faktisk i 2020 – samme år som 100-året for Genforeningen.

At være ung i et mindretal

Ungdommen er en uforglemmelig, men også en tumultarisk tid i et menneskes liv. Store beslutninger skal træffes, og man skal finde sin egen identitet. Det er akkurat det, som mange unge i Sydslesvig står med i 2016: de er bundet af to nationer og skal en dag vælge, hvilken de hører mest til.

Af Adam Hofbauer

Hvis man kommer ned syd for den tyske grænse, kommer man til Sydslesvig. Selvom majoriteten af befolkningen er tyske statsborgere, findes der også en dansk minoritet. Det er en minoritet på omkring 50.000 indbyggere, hvilket svarer til omkring to procent af befolkningen i delstaten.

Selvom størstedelen af de dansksindede sydslesvigere har tysk pas og statsborgerskab, er mange af dem stadig forbundet med Danmark, og nogle af dem føler sig tilmed mere dansk end tysk.

Det har resulteret i forskellige foreninger, som beskæftiger sig med aktiviteter og emner, som omhandler det danske mindretal i Tyskland. Den største af disse foreninger er SSF, som står for Sydslesvigs Forening. Den er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, og har 24 foreninger under sine vinger.

Den sydslesvigske ungdom
Som i de fleste folkeslag rummer det også en ungdom, som er aktiv både kulturelt og politisk, og det danske mindretal i Sydslesvig er ingen undtagelse.

Et stort antal af sydslesvigske unge dansksindede går enten Duborg Skolen eller A.P. Møller skolen, som tilbyder en gymnasial uddannelse, der både fungerer i Danmark og Tyskland.

De to organisationer SdU og SSW-U beskæftiger sig med unge sydslesvigere på hver deres måde. SdU er en paraplyorganisation med over 12.000 medlemmer og 59 foreninger i bagagen.

Disse 59 foreninger strækker ud til forskellige former for fritidsaktiviteter, lige fra fodboldbanen til snobrød i skoven.

SSW-U er ungdomsafdelingen af det voksne parti SSW, som repræsenterer den danske minoritet i Sydslesvig og fremmer deres interesser.

SSW-U skiller sig ud fra andre politiske ungdomspartier ved ikke at følge en bestemt ideologi, men i stedet bruge energien på Sydslesvigs ungdom. Mottoet, som ungdomspartiet følger, lyder således: ”For frihed, lighed og sjov”.

De skriver også på deres hjemmeside, at alle stemmer er velkomne, samt at alle meninger skal høres og respekteres.

To unge sydslesvigere
Line Kopf og Christopher Andresen er to unge sydslesvigere, som tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.

Den ene er lige startet i 1.g, mens den anden blev student i år. De kommer begge to fra Duborg Skolen.

Hvordan føles det at være en del af den danske minoritet?

Christopher: ”Det føles meget godt. Vi er bevidste om, hvad vi er, hvem vi er og hvilket ansvar der følger. Vi skal altid forklare, hvorfor vi lever i et mindretal, fordi der er mange, der ikke kan forstår det. Selvfølgelig kan det også være bøvlet en gang i mellem, fordi folk i Tyskland ikke forstår, hvorfor vi ikke bor i Danmark, hvis vi føler os dansk, og samtidig forstår danskere ikke, hvorfor bor i Tyskland , hvis vi føler os dansk. Så jeg vil ikke undvære det, men man skal være bevidst om, at der er nogle udfordringer og forpligtelser.”

Linea: ”Jeg vil sige at det er en unik følelse, at jeg har lidt mere i min bagage end mine andre venner har, begrund af min danske baggrund.”

Har I nogle planer om at flytte til Danmark en dag?

Christopher: ” I første omgang studerer jeg i Tyskland. Ikke fordi jeg hellere vil bo i Tyskland, men fordi jeg læser jura, som i Tyskland er på et højere niveau, og fordi jeg engagerer mig i mindretallets parti og derfor vil blive i grænselandet. Men jeg kan i hvert fald tænke mig at bo i Danmark en dag.”

Linea: ”Nej, det har jeg ikke. Men jeg kunne måske godt forestille mig at flytte til Danmark for at læse.”

Kender I andre jævnaldrende unge, som har planer om at flytte til Danmark?

Christopher: ” Ja, det kender jeg. Nok de fleste vil gerne studere i Danmark, og mange dem vil også flytte dertil.”

Linea: ”Jo, det har jeg. Jeg har flere venner, som også har danske forældre, som tidligere har boet i Danmark. Mange af dem kunne forestille sig at flytte til Danmark”.

Dansk humor skaber sammenhold syd for grænsen

Lige syd for grænsen lever og bor en gruppe danskere. Ikke nødvendigvis danske på papiret, men danske af sind. De har formået at lade den danske humor leve videre på tværs af grænsen og i kombination med den tyske arbejds-moral gør den det unikt at være mindretalsdansker.

Af Amanda Sigrid Hallum Bendtsen

Dannebrog, fædrelandssange og Grundloven udgør en gruppe af danske nationale symboler, hvem som helst med et mindre kendskab til Danmark kan remse op.

Dykker man lidt dybere, graver blandt guldhorn og istider og fokuserer på, hvad det er, danskheden giver det enkelte individ, så vil man i dybet støde på fællesskab og humor.

Og netop fællesskab og humor er, hvad Christian Karstoft Madsen, der er en del af det danske mindretal i Slesvig, forbinder med det at være dansker.

”Jeg er ikke blot dansker på papiret. Jeg er i stand til at joke om og med mig selv, og så føler jeg bare, at Danmark passer bedst til mig.”

Og netop den pointe vender den 18-årige gymnasieelev tilbage til gang på gang i sin beretning om, hvad det vil sige at være en del af et mindretal.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Emma Toft Kromann (t.v.), Jacob Schwartz Sørensen og Christian Kartoft Madsen – de tre kammerater fra det danske mindretal bruger  ofte det Det Danske Centralbibliotek.

Det danske mindretal er betegnelsen for en gruppe af dansksindede sydslesvigere, som bor i den nordlige del af Tyskland. Medlemmer af det danske mindretal er normalt tyske statsborgere, men med et dansk sindelag.

Det danske mindretal omfatter ca. 50.000 mennesker, som er organiseret i et rigt foreningsliv, der blandt andet udgør børnehaver, kirker, biblioteker, fritidshjem, en dansk avis og det dansksindede, politiske parti SSW.

En samhørighed og en kulturel nationalfølelse er det, der binder det danske mindretal i Sydslesvig sammen. I fælles flok skaber de den danskhed, der skal til, for at de for alvor føler sig hjemme.

En af de skoler, som finansieres af den danske stat, er Duborg-Skolen i Flensborg, hvor Christian Karstoft Madsen om et halvt år vil få sin hue på, som den danske tradition indebærer.

Forudsætningen for at være en del af det danske mindretal i Sydslesvig er en udefinerbar størrelse, og ifølge Christian Karstoft Madsen er begrebet mindretals-dansker også en uddøende race.

”For at være en del af mindretallet, så skal man føle sig dansk og have en dansksindet tankegang. Det strider dog lidt mod det faktum, at 75 procent af mine medstuderende har tysk statsborgerskab, trods det at de går i en dansk skole, hvor alt undervisning foregår på dansk,” fortæller Christian Karstoft Madsen, der selv har dansk statsborgerskab, men bor i Tyskland på grund af forældrenes arbejde.

På grund af andelen af ’tyske’ elever på den danske skole taler eleverne også tysk indbyrdes, da det ifølge Christian falder mest naturligt.

”Det er bare så vigtig at påpege, at det på ingen måde anses som kritisk. Tværtimod. Det giver en god dynamik, og så styrker det sammenholdet på tværs af grænsen, når vi sammen kan skabe en fælles identitet.”

Christian forklarer, hvordan den fælles identitet betyder, at den tyske arbejdsmentalitet blandes sammen med den danske personlige og humoristisk måde at omgås hinanden. Og netop denne kombination af to gode karaktertræk vil han tage med sig på sin videre færd, når han om et år skal studere i København eller Odense.

FAKTA

  • Betegnelsen ’Det danske mindretal’
    dækker over den gruppe af dansk-
    sindede sydslesvigere, som bor i
    den nordlige del af delstaten
    Slesvig-Holsten og trækker
    tråde tilbage til slaget ved Dybbøl
    i 1864.