Film&Tv-linjens film fra Flensborg

Film & TV-linjen fik i projektugen til opgave at lave en portrætfilm. Det kunne være et portræt af en person, nulevende eller historisk, af en bygning, en forening, et sted, en begivenhed, stort set hvad som helst.

Opgaven lød på at få præsenteret omdrejningspunktet for portrættet på en interessant, informativ og hensynsfuld måde.

Grupperne forberedte sig hjemmefra og lavede aftaler om interviews, og på linkene her kan du se, hvad der kom ud af det. Linkene åbner i et nyt vindue.

Portræt af Dansk Gymnastikforening Flensborgs bokseklub. Tak til Torge Surkus og alle de seje boksere fra klubben, der troppede op.

Portræt af Nano Goosmann, formand for Flensburg Roklub.
Roklubben er en forening, som er dannet af det danske mindretal i Sydslesvig.

Portræt af Ungdomskollegiet i Flensborg, hvor unge fra det danske mindretal kan bo, mens de følger undervisning på de danske skolers overbygning eller på det danske gymnasium.
Tak til Allan Pedersen og alle øvrige medvirkende.

Askov Højskole i Sydslesvig 2016

Eleverne på Askov Højskoles tre linjer – Game Design, Film&Tv og Journalistik&Medier – har i en uge haft blikket rettet mod det danske mindretal i Sydslesvig, lige syd for den dansk-tyske grænse.

Det er der kommet meget forskelligt ud af – en række artikler med fokus på unge og deres forhold til at være del af et mindretal, i et stort Tyskland og med sindelag fra lille Danmark.

Film&Tv-eleverne har lavet små portrætfilm fra steder og områder i Flensborg, mens Game Design-eleverne har arbejdet med et brætspil, og endelig har Journalistik&Medier-eleverne skrevet historier og interview primært med og om unge fra grænselandet.

 

 

”Den største trussel mod mindretallet, er mindretallet selv”

Det danske mindretal i Sydslesvig er betegnelsen for de danske/dansksindede i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse. Mindretallet omfatter i dag cirka 50.000 tyske statsborgere med dansk identitet.

Af Lykke Rasmussen og Sebastian Stork

Går man en tur i bymidten af Flensborg, ligner det på mange måder en hvilken som helst anden tysk by. Og så alligevel ikke.

Rundt omkring ses der elementer af danskhed: Dansk softice, Migges danske bageri og Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig. Det danske islæt er bevis på, at der i Sydslesvig stadigvæk eksisterer en gruppe mennesker, der knytter sig til Danmark. De er medlemmer af det danske mindretal.

Mindretallet i dag
30-årige Rejhan Bosnjak er Ph.D.-studerende i historie, bosiddende i Sønderborg og i gang med en undersøgelse af det danske mindretals selvforståelse. Hans kontor ligger i toppen af det Danske Centralbibliotek i Flensborg. Skrivebordet er fyldt med bøger, de fleste er samlet i ulige stakke for hver bordende, resten ligger sporadisk fordelt ud over skrivebordet.

”En af mindretallets udfordringer er, at det har sejret sig selv ihjel,” siger Rejhan Bosnjak.

”København/Bonn-erklæringerne bider mindretallet lidt i røven. Dengang regnede man jo ikke med, at tyskerne ville finde det interessant at engagere sig i mindretallet,” forklarer Rejhan.

Sagen var dog anerledes. Der var nogle rigstyskere, der så, at det kunne være ganske fordelagtigt at slutte sig til det danske mindretal, hvilket i dag skaber problemer for mindretallet i og med, at det ikke må efterprøve danskheden hos medlemmerne. København/Bonn-erklæringerne fastslog, at bekendelsen til dansk eller tysk nationalitet og kultur i det dansk-tyske grænseland i Sønderjylland er fri og ikke må efterprøves. Det vil altså sige, at hvis du føler dig dansk, så er du dansk.

”Man tænker ikke over nationalitet i hverdagen. Det er så indlejret i os og indforstået, at det bare er noget, vi praktisere. Det gør sig også gældende for mindretallet,” siger Rejhan. ”Men i og med at det er grænselandet, skulle man jo mene, at det var noget, de burde tænke over.”

Det danske mindretal vandt i 1955 retten til at kalde sig danske, og retten gjaldt for alle, der følte sig danske. Den åbenhed er en udfordring for mindretallet i dag, mener Rejhan.

”Udfordringen ses i forholdet mellem åbenheden og den klart defineret danskhed. På den ene side har vi mindretalseliten, som består af ansatte i det danske mindretal, der praktiserer en klart defineret danskhed, altså hvad der forventes af en som en del af mindretallet. På den anden side har vi åbenheden, som skal ses i lyset af København/Bonn-erklæringerne, der giver alle med selvudråbt dansk sindelag ret til at være en del af mindretallet, uden at det må efterprøves. Det er en udfordring, som mindretallet er nødt til at løse,” siger Rejhan.

To etager længe nede på det danske biblioteket sidder 18-årige Tjark Matthis Jessen.

Han er en del af det danske mindretal og aktiv i Sydslesvig Vælgerforenings ungdomsparti, SSWU. Han er en del af et mindretal, der med årene har forandret sig, og hvor det identitetsmæssige spørgsmål ikke kan besvares.

”Jeg er ikke dansker, heller ikke tysker. Jeg er sydslesviger. Nogle siger, at man ikke kan have to kulturer, men de forstår det ikke, eller også vil de ikke forstå det. Jeg elsker den danske kultur og Danmark, men jeg elsker også at bo i Tyskland,” siger Tjark.

Hverdagen i Flensborg er meget præget af det tyske sprog, hvilket virker foruroligende. ”Mindretallet dør uden det danske sprog,” siger Tjark, der dog indrømmer, at han taler tysk med sine dansksindede kammerater i mindretallet.

”Det ville være mærkeligt at snakke dansk, nu når vi har så mange fælles tyske venner og spiller i en tysk fodboldklub sammen,” siger Tjark.

Mindretallets største trussel er mindretallet selv
Forandringen af grænseområdet er sket i takt med, at den danske og tyske historie og kultur er blevet mere sammenflettet.

Der er altså opstået to nationale identiteter. Grænselandet er blevet en sammensmeltning. ”De fredelige forhold i grænselandet gør, at ingen tænker over det,” siger Rejhan og stiller en række spørgsmål, som mindretallet er nødt til at tage stilling til:

”Mindretallet er nødt til at gøre sig klart, hvad dets værdier og kulturer er, ellers dør det. Så skal det finde ud af, om det skal acceptere, at det er et multikulturelt mindretal, hvor alle nationaliteter kan være med, eller om det skal holde fast i at være et nationalt mindretal.”

Tjark mener, at folk er blevet bevidste om, at hvis man ikke dukker op til årsmøderne og melder sig ind i foreningerne, så dør mindretallet.

Rejhan siger, at ansvaret for mindretallets overlevelse ligger i de unges hænder. Det er alfa omega, at de unge er med til at modernisere mindretallet.

”Hvis mindretallet vil sikre sin fremtid, skal det modernisere sig og tilpasse sig, ellers har det et kæmpe problem foran sig,” siger Rejhan.

FAKTA

  • Sydslesvig er et område mellem det dansk tyske grænse og floderne Ejderen og Levenså – inklusiv de nordfrisiske øer
  • Sydslesvig har en befolkning på ca. 500.000
  • Mindretallet omfatter i dag ca. 50.000 tyske statsborgere med dansk identitet (sydslesvigere med tysk pas og dansk sindelag)
  • Det danske mindretal i Sydslesvig er betegnelsen for de dansk/dansksindende i Sydslesvig
  • Regionens største by er Flensborg

 

 

 

Jeg er dansk, og det skal ingen lave om på

Af Oscar Lossov

“Jeg er dansk, og sådan er det,” fortæller 18-årige Christian Karstoft Madsen, som kommer fra det danske mindretal i Flensborg.

Til dagligt går han på Duborg-Skolen og er dansk statsborger, for begge hans forældre er danske. Christian er vokset op i Flensborg og har drømmen om at slå sig ned i Danmark for at studere i København.

oscar-3-christian
Christian Karstoft Madsen.

Han oplever ofte, at selvom han er dansker, bliver han opfattet som tysk, specielt på dansk jord.

Derfor er der også ofte episoder, hvor der bliver sagt vittigheder om hans nationalitet, og specielt den tyske historie.

Han har oplevet, at der efter håndboldstævner er blevet råbt ‘tyskersvin’ efter ham og vennerne. Den tyske nazistiske baggrund er også bragt op nogle gange, og selvom Christian ikke er af hverken tysk afstamning eller tysk statsborger, irriterer det ham stadig.

“Det kan godt være meget sjovt de første par gange, men når det bliver ved, så bliver det for meget,” siger Christian om de tilråb, han har oplevet og fortæller, at han faktisk kun skal høre for sin nationalitet, når han besøger Danmark.

Det holder ham dog ikke tilbage, når han i udlandet bliver spurgt, hvor han er fra.

Så svarer han stolt, “jeg er dansk, og sådan er det.”

For Christian er det danske skolesystem ukendt, bortset fra hans storesøster, der efter at have dimitteret fra gymnasiet, flyttede til København for at studere.

“Der er så mange normer og væremåder, som vi slet ikke kender til,” siger han.

Han har planer om at stude i Danmark og frygter ikke at skulle starte på et dansk universitet, og dermed ændre sin måde at være på.

Faktaboks

  • 75 procent af eleverne fra Duborg-Skolen tager
    til Danmark for at studere videre.
  • De tyske elever er meget dominerede på
    Duborg-Skolen. Gennemsnitligt er der
    3-4 danskere i hver klasse.

Drømmen om et dansk liv

Af Oscar Lossov

“Jeg er dansker med dansk statsborgerskab, men jeg føler mig jo mest tysk. Det kan godt have noget at gøre med min bopæl,” bliver der sagt på flydende dansk.

18-årige Jakob Schwartz går på Duborg-Skolen og har levet hele sit liv i Flensborg som mindretalsdansker.

Hans far, Arne, underviser eleverne på Duborg-Skolen, som er det eneste danske gymnasium i Flensborg og derfor populært blandt det danske mindretal i Tyskland.

Derudover fortæller Jakob også, at han er dansk statsborger og agter hverken at skifte til tysk statsborgerskab eller bosætte sig i Tyskland i fremtiden. Drømmen for 3.g’eren efter studentereksamen er at prøve kræfter med det danske forsvar og derefter uddanne sig enten i København eller i Aarhus.

Drømmen om at bosætte sig på dansk jord er en drøm, mange af mindretalsdanskerne har.

oscar-3-jacob
Jacob Schwartz.

Jakob, der har ældre søskende i Danmark, fortæller om den store omvæltning, det er at komme til Danmark, der er meget mere dansk, end der er i Flensborg som mindretalsdanskere.

Det danske liv er dog ikke så fremmed for Jakob, som gik på efterskole i 10. klasse lige udenfor Aarhus. Her fik han indblik i det danske skolesystem, som han anerkender meget.

 

Mindretallets SKURKe

Bente Stenger har de seneste 10 år været initiativtager til størstedelen af de musiske tilbud for det danske mindretal i Tyskland. Og hun er orkesterleder og tovholder for Skoleforeningens UnderholdningsoRKester (SKURK).

Af Nicoline Madsen Conradsen Ravnholt

’’Det afgrænsede samfund kan skabe en kultur omkring et orkester – og det kan man udelukkende, hvis det er vigtigt for folk,’’ siger Bente Stenger.

Hun kommer oprindeligt fra Fyn, hvor hun som klarinettist blev uddannet på det Fynske Musikkonservatorium. Hendes mål er at hjælpe børn med at opleve verden gennem musikken.

I 2008 blev Bente gift med Bjarne, der dengang var skoleleder i Frederiksstad, som er en skole for det danske mindretal.

Her underviste Bente elever i musik, men samlede dem på et tidspunkt til fællesspil. På den måde kunne de tage den danske identitet med ud af institutionerne og være i det uden for skolen. Orkestret er siden vokset til 40 musikere og et aspirantorkester, og det skyldes især, at børnenes interesse for musik drager forældrene med ind i orkestret, hvor de selv ender med at sidde som musikanter.

Mindretallets SKURKe
Udover at spille indbyrdes mødtes Frederiksstad Orkester også med Slesvigs Spejderorkester i opførelser af musicals med et par års mellemrum.

Allerede efter koncerten Peter Pan i 2010 begyndte nogle musikanterne at efterspørge mere sammenspil, hvilket gjorde, at SKURK (Skoleforeningens UnderholdningsoRKester) blev en realitet med Bente som orkesterleder og Bjarne som administrativ leder. Skoleforeningen støttede økonomiske, og formålet var at supplere de musiske aktiviteter, mindretallet i forvejen havde, og rådgive til forbedringer – selv hvis man ikke kom igennem optagelsesprøven.

I takt med at flere forskellige typer musikanter kom til orkestret, begyndte musikken at udvikle sig.

“Hvis vi fik en violinspiller, kunne vi spille de numre.  Da der kom en sanger, kunne vi spille nogle flere’’ fortæller Bente.

Den fleksibilitet gjorde, at musikanternes ressourcer og ambitioner var med til at forme orkestret og skabe den fælles ambitioner, hvilket er en værdi, de stadig holder fast i.

Motivation og fastholdelse
Gennem orkestret har man mulighed for at fastholde kontakten med de andre fra mindretallet gennem fællesskabet ved musikken, hvilket også benyttes af de af de unge, der tager til Danmark for at studere.

’’De bruger det som et springbræt til at komme hjem’’ forklarer Bente.

En af dem er Helene Frank på 20 år, der læser på lærerseminaret i Haderslev for at blive musiklærer på Frøslevlejrens Efterskole.

Når der en gang om måneden er træning i SKURK, tager hun troligt turen til Flensborg. Det giver hende et frirum og mulighed for at fastholde sit musiske niveau og holder kontakten med venner og bekendte fra det danske mindretal.

Ambassadører for mindretallet
’’Mange af de unge mennesker, vi har i orkestret, er nogle fantastiske ambassadører for mindretallet’’ siger Bente

Hun siger, at SKURK både har repræsenteret det danske mindretal blandt andet ved en koncert på ambassaden i forbindelse med København-Bonn-erklæringen og på den tysk-skandinaviske skole.

Bente fortæller, at de udviser god opførsel, danske værdier og normer. I begge situationer figurerer orkestret som formidlere af den danske kultur gennem den danske sangskat, som de har på repertoiret.

’’Det er lettere at skabe kontakt, når man har et produkt at præsentere’’ fortæller Bente og supplerer, at de på denne måde kan byde ind med noget til det danske fællesskab.

Det er dog ikke kun  mindretallet, der tropper op når orkestret spiller: ’’Vi ser flere og flere udefrakommende til vores koncerter’’.

Mød en musikant

  • Helene Frank er 20 år.
  • Hun har altid været knyttet til det danske
    mindretal og har sunget, siden hun lærte
    at tale.
  • I en alder af 10 år fandt hun interesse for
    klaverspil og kombinerer det med sang.
  • For to et halvt år siden, mens Helene gik
    på A. P. Møller Skolen, fortalte én af hendes
    veninder, at de manglede en sanger til
    deres orkester, SKURK.
  • Helene tog til audition med et klaverstykke
    og blev optaget – siden har hun sunget,
    spillet klaver og slagtøj.

‘Jeg er stolt af at være sydslesviger’

Hjemligt. Trygt. Unikt. Det er med de ord, 16-årige Linea Kopf beskriver livet som dansk mindretalsborger i Sydslesvig. For mange skaber den nationale splittelse en evig søgen efter identitet, men for Linea er det en gave.

Af Nana Nielsen og Julie Lapp

Det er på en lun efterårsdag, at Flensborgs skæve, brostensbelagte gader viser sig fra sin bedste side. Duften af det søde, danske wienerbrød og den krydrede, velkendte Döner Kebab, tydeliggør et klassisk parallelsamfund, et samfund opbygget af dansk-tyske borgere.

Linea er 16 år og har boet i Flensborgs bymidte hele sit liv. Hun er en del af det danske mindretal, en historisk overset minoritet, splittet mellem den danske kultur og et tysk statsborgerskab.

Ved slaget i 1864 mistede Danmark Sønderjylland til Tyskland, men siden genforeningen i 1920 har Slesvig været delt mellem de to lande. Ligeledes er en befolkning blevet splittet; et tysk mindretal i Nordslesvig og et dansk i Sydslesvig.

nana-og-julie-1
Linea Kopf ser det ikke som en frustration,  at hun er tysk statsborger med et dansk sind. Det er en gave, siger hun.

Dansk tradition og  kultur
Til dagligt går Linea på 11. årgang på Duborgskolen, det danske gymnasium, i hjertet af Flensborg.

Al undervisning foregår på dansk, og det ligner et klassisk dansk gymnasium med undervisning i næsten samme fag – også dansk.

For at få adgang til Duborg-Skolen skal eleverne først have gennemgået både dansk børnehave og folkeskole. Før gymnasiet valgte Linea at tage et år til Danmark for at gå på Bramming Efterskole, ligesom mange af hendes andre venner fra mindretallet gjorde. ”Det var mærkeligt kun at snakke på dansk og slet ikke beskæftige mig med tysk mere,” fortæller Linea, for hvem opholdet i Danmark fik stor betydning.

”Før talte jeg mest tysk, men mit danske sprog blev virkelig forbedret i løbet af året, og nu føler jeg mig faktisk mest tryg ved at tale dansk.”

I hjemmet bliver der både talt og opdraget efter dansk pædagogik, ligesom  de danske traditioner fylder mere end de tyske.

“I virkeligheden ved jeg ikke meget om de tyske traditioner,” tilføjer Linea eftertænksomt.

For familien Kopf er det uden tvivl den danske jul, der er den vigtigste tradition. For Linea sættes julen i forbindelse med hygge, hvilket hun generelt mener kendetegner danskhed. På trods af det stærke danske tilhørsforhold stammer Lineas slægt udelukkende fra Tyskland, og der er ikke et spor af dansk DNA at finde i hendes gener.

Alligevel kunne hun ikke forestille sig et liv uden et splittet nationalitet.

“Jeg vil ikke sige, at jeg er speciel, men jeg har bare en mere unik baggage med i mit livs rygsæk”, smiler Linea.

Heftige demonstrationer og økonomiske nedskæringer
Livet som en del af mindretallet har dog også sine konsekvenser. I sommeren 2010 foreslog  delstatsregeringen i Kiel en kraftig økonomisk nedskæring. Fremover ville der kun blive ydet et økonomisk tilskud på 85 % pr. elev i de danske skoler set i forhold til ydelsen på 100 % til de tyske elever.

Der var altså tale om en nedskæring på i alt 40 millioner kroner til det danske skolesystem i Sydslesvig. Det gav en debat, der rev kraftigt op i ligestillingsdebatten og skabte heftige demonstrationer.

Linea stillede ofte sig selv spørgsmålet, om hun var mindre værd.

“Jeg kunne ikke lade være med at føle mig overset,” siger Linea.

Forslaget blev dog aldrig vedtaget, og det danske mindretal lever i dag på lige fod med de tyske medborgere.

“Jeg er blevet enormt afklaret”
“Det er muligt, at jeg er født ind i et mindretal, at mit pas er tysk, og mit sprog er dansk, men jeg føler ikke, at min identitet er splittet. Med tiden er jeg blevet enormt afklaret, med hvem jeg er, og hvad jeg står for”, siger Linea med et smil på læben.

Linea er glad for at kunne trække på begge nationaliteter. Hun dyrker sport i Danmark, hun har danske venner, og hun overvejer en dansk læreruddannelse ligesom sine forældre.

Når det er sagt, så er det Flensborg, der er ‘hjem’ for Linea.

Sydslesvig: Det bedste af to verdener

Syd for den danske grænse befinder sig et dansk mindretal, som lever et liv præget af en vis form for rodløshed. De mest aktive i mindretallet er dog ikke i tvivl om, at de kæmper for at gøre danske værdier mere udbredte.

Af Camilla Juhl & Louise Lykkebo

“Vi kæmper for at gøre Danmark lidt større”, siger formanden i SSWU (Sydslesvigsk Vælgerforenings Ungdom), Christopher Andresen.

Som formand i partiet kæmper han for at udbrede det danske i mindretal i Tyskland og finder det yderst relevant, at den danske stat støtter mindretallet med et årligt tilskud.

Tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Jakob Esmann, finder også den danske støtte afgørende.

”Den danske statsstøtte er grundlæggende en positiv ting, og Danmark har som land en national forpligtelse til at støtte dette mindretal syd for grænsen,” mener han.

Også formanden for Radikale Ungdom i Aarhus, Andreas Drachmann, synes, at det er helt i orden, at den danske stat støtter det danske mindretal i Tyskland.

“Det ligger i høj grad til grund for Danmark og grænselandets fælles historie, hvortil der hører en national forpligtelse til at værne og støtte op om udbredelsen af de grundlæggende danske værdier. Mindretallet skal ikke føle sig isoleret fra Danmark. Det skal have de samme rettigheder, men ikke den samme politiske indflydelse. Den politiske indflydelse må ikke flyttes over grænsen – borgerne i mindretallet skal ikke have indflydelse på den danske lovgivning eller på den politiske arena,” siger Andreas Drachmann.

Mindretallets udfordringer
Opretholdelsen og udbredelsen af de danske værdier – sproget og kulturen – har fordele, såvel som en række udfordringer.

“Vi kan altid tage det bedste fra de to verdener”, fastslår Christopher Andresen, men påpeger, at problemet opstår i mødet med de to forskellige nationaliteter og kulturer.

Det økonomiske aspekt, især fordelingen af tilskuddet fra det danske samfund, oplever Christopher Andresen ofte anses for at være uretfærdigt fra dansk og tysk side.

Derudover oplever han også en generel uvidenhed blandt de to nationer om mindretallets eksistens og opretholdelse. Han møder ofte mennesker i de to lande, som på trods af deres uvidenhed har en forudindtaget holdning og sætter spørgsmålstegn ved mindretallets rodløshed og tilhørsforhold.

Et andet problem, der i de seneste år er steget, er, at tyske statsborger uden tilknytning til det danske mindretal søger om optagelse i de danske mindretalsskoler.

Det strukturelle problem vurderer Christopher Andresen også for at være et af de faresignaler, der truer det danske mindretals fremtid.

“Skolerne udvikler sig fra at have været danske mindretalsskoler til at blive sprogskoler,” siger han og uddyber, at udviklingen opstår på baggrund af den danske velfærdsmodel, dens muligheder og den danske statsstøtte.

Det skaber incitament for tyske forældre, som derved får muligheden for at sende deres børn i skoler finansieret af den danske stat.

Derudover er det en væsentlig fordel, at den gymnasiale uddannelse taget i Tyskland ligestilles med den danske studentereksamen.

Den tidligere formand for DSU, Jakob Esmann, understreger fordelene ved det og pointerer, at det giver både Danmark og Tyskland en række erhvervsmæssige goder, da der kan arbejdes på tværs af grænserne, og at det endvidere er en fordel for virksomhederne, at folk kan begge sprog og har en kulturel forståelse for hinanden.

Til trods for at Christopher Andresen erkender, at man som sydslesviger kan tage det bedste fra to verdener, mener han dog, at udbredelsen og opretholdelsen af det danske mindretal bidrager positivt til Danmark.

Han gør det klart, at hvis man kun tager udgangspunkt i situationen ud fra en økonomisk synsvinkel, kan den danske stats støtte opfattes som ligegyldig, hvorved pengene bare strømmer ned i et sort hul.

Omvendt mener han, at mindretallets eksistens skal ses ikke blot fra et økonomisk udgangspunkt, men også ud fra et kulturelt, historisk og menneskeligt syn.

“Det handler ikke kun om økonomi, men i ligeså høj grad om medmenneskelighed og det kulturelle aspekt”, siger han.


Over en halv milliard i støtte

  • Den danske stat afsætter hvert år omkring 584,8 mio. kr. på finansloven
  • Undervisningsministeriet bidrager med 454,8 mio. kr.
  • Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bidrager med 27,5 mio. kr. hvert år
  • Kirke- og kulturministeriet bidrager hvert år med 16,4 mio. kr.
  • Finansministeriet bidrager med 86,1 mio. kr.
  • Pengene fordeles i det danske mindretal ud til foreninger, organisationer, mm:
    • Sydslesvigske foreninger
    • Sundhedstjenesten i Sydslesvig
    • Dansk Kirke i Sydslesvig
    • Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
    • Pensionsfonden af 1951


Mindretallet – foreninger og partier

  • SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) er det danske mindretals og nationale friseres politiske moderparti
  • SSWU (Sydslesvigsk Vælgerforenings Ungdom) udspringer af moderpartiet og kæmper i samarbejde med dem for mindretallet
  • Mindretallet i Sydslesvig består af 50.000 mennesker
  • Mindretallet har 46 danske skole, heriblandt 2 dansk gymnasier: Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig by.

 

 

 

 

 

 

Duborg-Skolen under forandring

Der findes næppe et smukkere syn ud over Flensborg Fjord end oppe fra Duborg-Skolen, den danske mindretalsskole. Rektor Ebbe Benedikt Rasmussen har haft den samme udsigt fra sit kontor på anden sal de seneste 14 år. Selvom udsigten har været den samme, har mange ting på skolen forandret sig.

 Af Mikkel Tind og Andreas Stenshøj

På fronten af skolen vokser efeu op af de rødbrune og slidte mursten. En lille gruppe elever flygter fra den silende regn, mens de smiler og råber til hinanden – på tysk. Generelt synes tysk at være det primære sprog der tales af eleverne på gangene, i skolegården og i kantinen. Kun i undervisningslokalet tales der dansk.

”Der undervises på dansk, men langt de fleste af mindretallet har tysk som deres primære sprog. De taler tysk derhjemme, og tysk er deres modersmål”, siger 63-årige Ebbe Benedikt Rasmussen.

Regional national-forståelse
Der er en dualitet på skolen: Det ene øjeblik konverserer to elever på tysk, det næste på dansk. Ifølge rektoren er der ved at ske en sammenblanding af det danske og det tyske i Sydslesvig.

”Da jeg trådte til, var det som elev utænkeligt at sige, at man ikke var dansker, eller at man ikke følte sig dansk. Mange unge er blevet trætte af den konstante søgen efter deres nationale identitet og mener i stedet for, at det er acceptabelt at have en dobbelt-identitet og føle sig som den, man er”.

Det er i dag mere normalt blandt de unge at definere sig selv som sydslesvigere. Således har nationalforståelsen ændret sig og er blevet mere regional.

”Mange unge siger: vi er ikke danskere, men vi er heller ikke tyskere. Vi er noget for os selv” siger Ebbe Rasmussen.

Det har været med til at gøre grænsen for, hvornår man er en del af det danske mindretal og hvornår man er en del af det tyske flertal, mere flydende.

På grund af Tysklands fortid føres der ikke personregister over befolkningen, og det vil sige, at man ikke har en lap papir, der fortæller om ens tilhørsforhold til mindretallet.

”Man er en del af det danske mindretal, hvis man føler sig som en del af mindretallet. Det står ikke skrevet i panden på folk,” som rektoren fortæller.

andreas-og-mikkel-1
Udsigten fra rektor Ebbe Benedikt Rasmussens kontor på Duborg-Skolen giver et godt blik over Flensborg Fjord. Næsten evigt, mens skolen er under konstant udvikling. 

Eleverne på skolen har oftest ligeledes været i andre danske institutioner som børnehave eller vuggestue. For at kunne benytte sig af de danske institutioner i Sydslesvig er det et krav, at man ‘betragter’ sig selv som en del af mindretallet.

Da det ofte er forældrene, der tager beslutningen om at sende deres børn på Duborg-Skolen, har Ebbe Rasmussen de seneste år oplevet en række elever, som betragter sig selv som tyske og ikke identificerer sig med mindretallet.

“Det giver nogle udfordringer for undervisningen, fordi danskkundskaberne blandt disse elever generelt er dårligere.”

Danske værdier lever i bedste velgående
På trods af de stigende berøringspunkter med det tyske flertal, så vælger 75% af Duborg-eleverne at fortsætte deres uddannelse i Danmark.

”Eleverne har lettere ved at finde sig til rette på et dansk universitet end et tysk, fordi ligheden med vores skole er større, hvad angår undervisningen, mentaliteten og omgangsformen. Dermed ligger det danske system i forlængelse med vores skole”.

Han påpeger også, at det ikke er noget, eleverne siger, når de kommer til skolen i syvende klasse, men noget som vokser i dem i takt med, at de bliver ældre og mere beviste om deres identitet.

andreas-og-mikkel-2
Skolen i Flensborg for det danske mindretals elever, Duborg-Skolen, sender op mod 75 procent af eleverne videre i uddannelsessystemet i Danmark.

Han mener, at arbejdet på skolen er noget, der trækker megen opmærksomhed fra specielt den ”konservative” ældre generation, som følger meget med i skolens udvikling og frygter at danskheden på skolen er ved at forsvinde. Her er den generelle holdning, at tingene helst skal forblive uændret. Denne frygt deler Ebbe Rasmussen dog ikke.

”Selvom det danske sprog i langt mindre grad er omgangsformen, så lever de danske værdier stadig i bedste velgående,” siger han og henviser til de 75% af eleverne, der vælger at studere i Danmark.

“Det fortæller mig, at vores skole stadig primært er præget af den danske kultur og mentalitet. Der er næppe noget sted udenfor Danmark, hvor den danske kultureksport er så stor som her i Sydslesvig”.

Indenfor de næste 10-20 år håber rektoren, at skolens facade er renoveret og fornyet, ligesom skolen under facaden er blevet det de seneste 14 år.

Duborg-Skolen

  • Eksisteret siden 1920
  • 7.-13. klasse
  • Ca. 600 elver
  • Rektor siden 2003: Ebbe Benedikt Rasmussen
andreas-og-mikkel-3
Duborg-Skolen i Flensborg har snar 100 års jubilæum, faktisk i 2020 – samme år som 100-året for Genforeningen.

At være ung i et mindretal

Ungdommen er en uforglemmelig, men også en tumultarisk tid i et menneskes liv. Store beslutninger skal træffes, og man skal finde sin egen identitet. Det er akkurat det, som mange unge i Sydslesvig står med i 2016: de er bundet af to nationer og skal en dag vælge, hvilken de hører mest til.

Af Adam Hofbauer

Hvis man kommer ned syd for den tyske grænse, kommer man til Sydslesvig. Selvom majoriteten af befolkningen er tyske statsborgere, findes der også en dansk minoritet. Det er en minoritet på omkring 50.000 indbyggere, hvilket svarer til omkring to procent af befolkningen i delstaten.

Selvom størstedelen af de dansksindede sydslesvigere har tysk pas og statsborgerskab, er mange af dem stadig forbundet med Danmark, og nogle af dem føler sig tilmed mere dansk end tysk.

Det har resulteret i forskellige foreninger, som beskæftiger sig med aktiviteter og emner, som omhandler det danske mindretal i Tyskland. Den største af disse foreninger er SSF, som står for Sydslesvigs Forening. Den er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, og har 24 foreninger under sine vinger.

Den sydslesvigske ungdom
Som i de fleste folkeslag rummer det også en ungdom, som er aktiv både kulturelt og politisk, og det danske mindretal i Sydslesvig er ingen undtagelse.

Et stort antal af sydslesvigske unge dansksindede går enten Duborg Skolen eller A.P. Møller skolen, som tilbyder en gymnasial uddannelse, der både fungerer i Danmark og Tyskland.

De to organisationer SdU og SSW-U beskæftiger sig med unge sydslesvigere på hver deres måde. SdU er en paraplyorganisation med over 12.000 medlemmer og 59 foreninger i bagagen.

Disse 59 foreninger strækker ud til forskellige former for fritidsaktiviteter, lige fra fodboldbanen til snobrød i skoven.

SSW-U er ungdomsafdelingen af det voksne parti SSW, som repræsenterer den danske minoritet i Sydslesvig og fremmer deres interesser.

SSW-U skiller sig ud fra andre politiske ungdomspartier ved ikke at følge en bestemt ideologi, men i stedet bruge energien på Sydslesvigs ungdom. Mottoet, som ungdomspartiet følger, lyder således: ”For frihed, lighed og sjov”.

De skriver også på deres hjemmeside, at alle stemmer er velkomne, samt at alle meninger skal høres og respekteres.

To unge sydslesvigere
Line Kopf og Christopher Andresen er to unge sydslesvigere, som tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.

Den ene er lige startet i 1.g, mens den anden blev student i år. De kommer begge to fra Duborg Skolen.

Hvordan føles det at være en del af den danske minoritet?

Christopher: ”Det føles meget godt. Vi er bevidste om, hvad vi er, hvem vi er og hvilket ansvar der følger. Vi skal altid forklare, hvorfor vi lever i et mindretal, fordi der er mange, der ikke kan forstår det. Selvfølgelig kan det også være bøvlet en gang i mellem, fordi folk i Tyskland ikke forstår, hvorfor vi ikke bor i Danmark, hvis vi føler os dansk, og samtidig forstår danskere ikke, hvorfor bor i Tyskland , hvis vi føler os dansk. Så jeg vil ikke undvære det, men man skal være bevidst om, at der er nogle udfordringer og forpligtelser.”

Linea: ”Jeg vil sige at det er en unik følelse, at jeg har lidt mere i min bagage end mine andre venner har, begrund af min danske baggrund.”

Har I nogle planer om at flytte til Danmark en dag?

Christopher: ” I første omgang studerer jeg i Tyskland. Ikke fordi jeg hellere vil bo i Tyskland, men fordi jeg læser jura, som i Tyskland er på et højere niveau, og fordi jeg engagerer mig i mindretallets parti og derfor vil blive i grænselandet. Men jeg kan i hvert fald tænke mig at bo i Danmark en dag.”

Linea: ”Nej, det har jeg ikke. Men jeg kunne måske godt forestille mig at flytte til Danmark for at læse.”

Kender I andre jævnaldrende unge, som har planer om at flytte til Danmark?

Christopher: ” Ja, det kender jeg. Nok de fleste vil gerne studere i Danmark, og mange dem vil også flytte dertil.”

Linea: ”Jo, det har jeg. Jeg har flere venner, som også har danske forældre, som tidligere har boet i Danmark. Mange af dem kunne forestille sig at flytte til Danmark”.