Sydslesvig: Det bedste af to verdener

Syd for den danske grænse befinder sig et dansk mindretal, som lever et liv præget af en vis form for rodløshed. De mest aktive i mindretallet er dog ikke i tvivl om, at de kæmper for at gøre danske værdier mere udbredte.

Af Camilla Juhl & Louise Lykkebo

“Vi kæmper for at gøre Danmark lidt større”, siger formanden i SSWU (Sydslesvigsk Vælgerforenings Ungdom), Christopher Andresen.

Som formand i partiet kæmper han for at udbrede det danske i mindretal i Tyskland og finder det yderst relevant, at den danske stat støtter mindretallet med et årligt tilskud.

Tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Jakob Esmann, finder også den danske støtte afgørende.

”Den danske statsstøtte er grundlæggende en positiv ting, og Danmark har som land en national forpligtelse til at støtte dette mindretal syd for grænsen,” mener han.

Også formanden for Radikale Ungdom i Aarhus, Andreas Drachmann, synes, at det er helt i orden, at den danske stat støtter det danske mindretal i Tyskland.

“Det ligger i høj grad til grund for Danmark og grænselandets fælles historie, hvortil der hører en national forpligtelse til at værne og støtte op om udbredelsen af de grundlæggende danske værdier. Mindretallet skal ikke føle sig isoleret fra Danmark. Det skal have de samme rettigheder, men ikke den samme politiske indflydelse. Den politiske indflydelse må ikke flyttes over grænsen – borgerne i mindretallet skal ikke have indflydelse på den danske lovgivning eller på den politiske arena,” siger Andreas Drachmann.

Mindretallets udfordringer
Opretholdelsen og udbredelsen af de danske værdier – sproget og kulturen – har fordele, såvel som en række udfordringer.

“Vi kan altid tage det bedste fra de to verdener”, fastslår Christopher Andresen, men påpeger, at problemet opstår i mødet med de to forskellige nationaliteter og kulturer.

Det økonomiske aspekt, især fordelingen af tilskuddet fra det danske samfund, oplever Christopher Andresen ofte anses for at være uretfærdigt fra dansk og tysk side.

Derudover oplever han også en generel uvidenhed blandt de to nationer om mindretallets eksistens og opretholdelse. Han møder ofte mennesker i de to lande, som på trods af deres uvidenhed har en forudindtaget holdning og sætter spørgsmålstegn ved mindretallets rodløshed og tilhørsforhold.

Et andet problem, der i de seneste år er steget, er, at tyske statsborger uden tilknytning til det danske mindretal søger om optagelse i de danske mindretalsskoler.

Det strukturelle problem vurderer Christopher Andresen også for at være et af de faresignaler, der truer det danske mindretals fremtid.

“Skolerne udvikler sig fra at have været danske mindretalsskoler til at blive sprogskoler,” siger han og uddyber, at udviklingen opstår på baggrund af den danske velfærdsmodel, dens muligheder og den danske statsstøtte.

Det skaber incitament for tyske forældre, som derved får muligheden for at sende deres børn i skoler finansieret af den danske stat.

Derudover er det en væsentlig fordel, at den gymnasiale uddannelse taget i Tyskland ligestilles med den danske studentereksamen.

Den tidligere formand for DSU, Jakob Esmann, understreger fordelene ved det og pointerer, at det giver både Danmark og Tyskland en række erhvervsmæssige goder, da der kan arbejdes på tværs af grænserne, og at det endvidere er en fordel for virksomhederne, at folk kan begge sprog og har en kulturel forståelse for hinanden.

Til trods for at Christopher Andresen erkender, at man som sydslesviger kan tage det bedste fra to verdener, mener han dog, at udbredelsen og opretholdelsen af det danske mindretal bidrager positivt til Danmark.

Han gør det klart, at hvis man kun tager udgangspunkt i situationen ud fra en økonomisk synsvinkel, kan den danske stats støtte opfattes som ligegyldig, hvorved pengene bare strømmer ned i et sort hul.

Omvendt mener han, at mindretallets eksistens skal ses ikke blot fra et økonomisk udgangspunkt, men også ud fra et kulturelt, historisk og menneskeligt syn.

“Det handler ikke kun om økonomi, men i ligeså høj grad om medmenneskelighed og det kulturelle aspekt”, siger han.


Over en halv milliard i støtte

  • Den danske stat afsætter hvert år omkring 584,8 mio. kr. på finansloven
  • Undervisningsministeriet bidrager med 454,8 mio. kr.
  • Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bidrager med 27,5 mio. kr. hvert år
  • Kirke- og kulturministeriet bidrager hvert år med 16,4 mio. kr.
  • Finansministeriet bidrager med 86,1 mio. kr.
  • Pengene fordeles i det danske mindretal ud til foreninger, organisationer, mm:
    • Sydslesvigske foreninger
    • Sundhedstjenesten i Sydslesvig
    • Dansk Kirke i Sydslesvig
    • Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
    • Pensionsfonden af 1951


Mindretallet – foreninger og partier

  • SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) er det danske mindretals og nationale friseres politiske moderparti
  • SSWU (Sydslesvigsk Vælgerforenings Ungdom) udspringer af moderpartiet og kæmper i samarbejde med dem for mindretallet
  • Mindretallet i Sydslesvig består af 50.000 mennesker
  • Mindretallet har 46 danske skole, heriblandt 2 dansk gymnasier: Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig by.

 

 

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s