”Den største trussel mod mindretallet, er mindretallet selv”

Det danske mindretal i Sydslesvig er betegnelsen for de danske/dansksindede i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse. Mindretallet omfatter i dag cirka 50.000 tyske statsborgere med dansk identitet.

Af Lykke Rasmussen og Sebastian Stork

Går man en tur i bymidten af Flensborg, ligner det på mange måder en hvilken som helst anden tysk by. Og så alligevel ikke.

Rundt omkring ses der elementer af danskhed: Dansk softice, Migges danske bageri og Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig. Det danske islæt er bevis på, at der i Sydslesvig stadigvæk eksisterer en gruppe mennesker, der knytter sig til Danmark. De er medlemmer af det danske mindretal.

Mindretallet i dag
30-årige Rejhan Bosnjak er Ph.D.-studerende i historie, bosiddende i Sønderborg og i gang med en undersøgelse af det danske mindretals selvforståelse. Hans kontor ligger i toppen af det Danske Centralbibliotek i Flensborg. Skrivebordet er fyldt med bøger, de fleste er samlet i ulige stakke for hver bordende, resten ligger sporadisk fordelt ud over skrivebordet.

”En af mindretallets udfordringer er, at det har sejret sig selv ihjel,” siger Rejhan Bosnjak.

”København/Bonn-erklæringerne bider mindretallet lidt i røven. Dengang regnede man jo ikke med, at tyskerne ville finde det interessant at engagere sig i mindretallet,” forklarer Rejhan.

Sagen var dog anerledes. Der var nogle rigstyskere, der så, at det kunne være ganske fordelagtigt at slutte sig til det danske mindretal, hvilket i dag skaber problemer for mindretallet i og med, at det ikke må efterprøve danskheden hos medlemmerne. København/Bonn-erklæringerne fastslog, at bekendelsen til dansk eller tysk nationalitet og kultur i det dansk-tyske grænseland i Sønderjylland er fri og ikke må efterprøves. Det vil altså sige, at hvis du føler dig dansk, så er du dansk.

”Man tænker ikke over nationalitet i hverdagen. Det er så indlejret i os og indforstået, at det bare er noget, vi praktisere. Det gør sig også gældende for mindretallet,” siger Rejhan. ”Men i og med at det er grænselandet, skulle man jo mene, at det var noget, de burde tænke over.”

Det danske mindretal vandt i 1955 retten til at kalde sig danske, og retten gjaldt for alle, der følte sig danske. Den åbenhed er en udfordring for mindretallet i dag, mener Rejhan.

”Udfordringen ses i forholdet mellem åbenheden og den klart defineret danskhed. På den ene side har vi mindretalseliten, som består af ansatte i det danske mindretal, der praktiserer en klart defineret danskhed, altså hvad der forventes af en som en del af mindretallet. På den anden side har vi åbenheden, som skal ses i lyset af København/Bonn-erklæringerne, der giver alle med selvudråbt dansk sindelag ret til at være en del af mindretallet, uden at det må efterprøves. Det er en udfordring, som mindretallet er nødt til at løse,” siger Rejhan.

To etager længe nede på det danske biblioteket sidder 18-årige Tjark Matthis Jessen.

Han er en del af det danske mindretal og aktiv i Sydslesvig Vælgerforenings ungdomsparti, SSWU. Han er en del af et mindretal, der med årene har forandret sig, og hvor det identitetsmæssige spørgsmål ikke kan besvares.

”Jeg er ikke dansker, heller ikke tysker. Jeg er sydslesviger. Nogle siger, at man ikke kan have to kulturer, men de forstår det ikke, eller også vil de ikke forstå det. Jeg elsker den danske kultur og Danmark, men jeg elsker også at bo i Tyskland,” siger Tjark.

Hverdagen i Flensborg er meget præget af det tyske sprog, hvilket virker foruroligende. ”Mindretallet dør uden det danske sprog,” siger Tjark, der dog indrømmer, at han taler tysk med sine dansksindede kammerater i mindretallet.

”Det ville være mærkeligt at snakke dansk, nu når vi har så mange fælles tyske venner og spiller i en tysk fodboldklub sammen,” siger Tjark.

Mindretallets største trussel er mindretallet selv
Forandringen af grænseområdet er sket i takt med, at den danske og tyske historie og kultur er blevet mere sammenflettet.

Der er altså opstået to nationale identiteter. Grænselandet er blevet en sammensmeltning. ”De fredelige forhold i grænselandet gør, at ingen tænker over det,” siger Rejhan og stiller en række spørgsmål, som mindretallet er nødt til at tage stilling til:

”Mindretallet er nødt til at gøre sig klart, hvad dets værdier og kulturer er, ellers dør det. Så skal det finde ud af, om det skal acceptere, at det er et multikulturelt mindretal, hvor alle nationaliteter kan være med, eller om det skal holde fast i at være et nationalt mindretal.”

Tjark mener, at folk er blevet bevidste om, at hvis man ikke dukker op til årsmøderne og melder sig ind i foreningerne, så dør mindretallet.

Rejhan siger, at ansvaret for mindretallets overlevelse ligger i de unges hænder. Det er alfa omega, at de unge er med til at modernisere mindretallet.

”Hvis mindretallet vil sikre sin fremtid, skal det modernisere sig og tilpasse sig, ellers har det et kæmpe problem foran sig,” siger Rejhan.

FAKTA

  • Sydslesvig er et område mellem det dansk tyske grænse og floderne Ejderen og Levenså – inklusiv de nordfrisiske øer
  • Sydslesvig har en befolkning på ca. 500.000
  • Mindretallet omfatter i dag ca. 50.000 tyske statsborgere med dansk identitet (sydslesvigere med tysk pas og dansk sindelag)
  • Det danske mindretal i Sydslesvig er betegnelsen for de dansk/dansksindende i Sydslesvig
  • Regionens største by er Flensborg

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s