Dansk humor skaber sammenhold syd for grænsen

Lige syd for grænsen lever og bor en gruppe danskere. Ikke nødvendigvis danske på papiret, men danske af sind. De har formået at lade den danske humor leve videre på tværs af grænsen og i kombination med den tyske arbejds-moral gør den det unikt at være mindretalsdansker.

Af Amanda Sigrid Hallum Bendtsen

Dannebrog, fædrelandssange og Grundloven udgør en gruppe af danske nationale symboler, hvem som helst med et mindre kendskab til Danmark kan remse op.

Dykker man lidt dybere, graver blandt guldhorn og istider og fokuserer på, hvad det er, danskheden giver det enkelte individ, så vil man i dybet støde på fællesskab og humor.

Og netop fællesskab og humor er, hvad Christian Karstoft Madsen, der er en del af det danske mindretal i Slesvig, forbinder med det at være dansker.

”Jeg er ikke blot dansker på papiret. Jeg er i stand til at joke om og med mig selv, og så føler jeg bare, at Danmark passer bedst til mig.”

Og netop den pointe vender den 18-årige gymnasieelev tilbage til gang på gang i sin beretning om, hvad det vil sige at være en del af et mindretal.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Emma Toft Kromann (t.v.), Jacob Schwartz Sørensen og Christian Kartoft Madsen – de tre kammerater fra det danske mindretal bruger  ofte det Det Danske Centralbibliotek.

Det danske mindretal er betegnelsen for en gruppe af dansksindede sydslesvigere, som bor i den nordlige del af Tyskland. Medlemmer af det danske mindretal er normalt tyske statsborgere, men med et dansk sindelag.

Det danske mindretal omfatter ca. 50.000 mennesker, som er organiseret i et rigt foreningsliv, der blandt andet udgør børnehaver, kirker, biblioteker, fritidshjem, en dansk avis og det dansksindede, politiske parti SSW.

En samhørighed og en kulturel nationalfølelse er det, der binder det danske mindretal i Sydslesvig sammen. I fælles flok skaber de den danskhed, der skal til, for at de for alvor føler sig hjemme.

En af de skoler, som finansieres af den danske stat, er Duborg-Skolen i Flensborg, hvor Christian Karstoft Madsen om et halvt år vil få sin hue på, som den danske tradition indebærer.

Forudsætningen for at være en del af det danske mindretal i Sydslesvig er en udefinerbar størrelse, og ifølge Christian Karstoft Madsen er begrebet mindretals-dansker også en uddøende race.

”For at være en del af mindretallet, så skal man føle sig dansk og have en dansksindet tankegang. Det strider dog lidt mod det faktum, at 75 procent af mine medstuderende har tysk statsborgerskab, trods det at de går i en dansk skole, hvor alt undervisning foregår på dansk,” fortæller Christian Karstoft Madsen, der selv har dansk statsborgerskab, men bor i Tyskland på grund af forældrenes arbejde.

På grund af andelen af ’tyske’ elever på den danske skole taler eleverne også tysk indbyrdes, da det ifølge Christian falder mest naturligt.

”Det er bare så vigtig at påpege, at det på ingen måde anses som kritisk. Tværtimod. Det giver en god dynamik, og så styrker det sammenholdet på tværs af grænsen, når vi sammen kan skabe en fælles identitet.”

Christian forklarer, hvordan den fælles identitet betyder, at den tyske arbejdsmentalitet blandes sammen med den danske personlige og humoristisk måde at omgås hinanden. Og netop denne kombination af to gode karaktertræk vil han tage med sig på sin videre færd, når han om et år skal studere i København eller Odense.

FAKTA

  • Betegnelsen ’Det danske mindretal’
    dækker over den gruppe af dansk-
    sindede sydslesvigere, som bor i
    den nordlige del af delstaten
    Slesvig-Holsten og trækker
    tråde tilbage til slaget ved Dybbøl
    i 1864.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s