Askov Højskole i Sydslesvig 2016

Eleverne på Askov Højskoles tre linjer – Game Design, Film&Tv og Journalistik&Medier – har i en uge haft blikket rettet mod det danske mindretal i Sydslesvig, lige syd for den dansk-tyske grænse.

Det er der kommet meget forskelligt ud af – en række artikler med fokus på unge og deres forhold til at være del af et mindretal, i et stort Tyskland og med sindelag fra lille Danmark.

Film&Tv-eleverne har lavet små portrætfilm fra steder og områder i Flensborg, mens Game Design-eleverne har arbejdet med et brætspil, og endelig har Journalistik&Medier-eleverne skrevet historier og interview primært med og om unge fra grænselandet.

 

 

Reklamer

Film&Tv-linjens film fra Flensborg

Film & TV-linjen fik i projektugen til opgave at lave en portrætfilm. Det kunne være et portræt af en person, nulevende eller historisk, af en bygning, en forening, et sted, en begivenhed, stort set hvad som helst.

Opgaven lød på at få præsenteret omdrejningspunktet for portrættet på en interessant, informativ og hensynsfuld måde.

Grupperne forberedte sig hjemmefra og lavede aftaler om interviews, og på linkene her kan du se, hvad der kom ud af det. Linkene åbner i et nyt vindue.

Portræt af Dansk Gymnastikforening Flensborgs bokseklub. Tak til Torge Surkus og alle de seje boksere fra klubben, der troppede op.

Portræt af Nano Goosmann, formand for Flensburg Roklub.
Roklubben er en forening, som er dannet af det danske mindretal i Sydslesvig.

Portræt af Ungdomskollegiet i Flensborg, hvor unge fra det danske mindretal kan bo, mens de følger undervisning på de danske skolers overbygning eller på det danske gymnasium.
Tak til Allan Pedersen og alle øvrige medvirkende.

”Den største trussel mod mindretallet, er mindretallet selv”

Det danske mindretal i Sydslesvig er betegnelsen for de danske/dansksindede i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse. Mindretallet omfatter i dag cirka 50.000 tyske statsborgere med dansk identitet.

Af Lykke Rasmussen og Sebastian Stork

Går man en tur i bymidten af Flensborg, ligner det på mange måder en hvilken som helst anden tysk by. Og så alligevel ikke.

Rundt omkring ses der elementer af danskhed: Dansk softice, Migges danske bageri og Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig. Det danske islæt er bevis på, at der i Sydslesvig stadigvæk eksisterer en gruppe mennesker, der knytter sig til Danmark. De er medlemmer af det danske mindretal.

Mindretallet i dag
30-årige Rejhan Bosnjak er Ph.D.-studerende i historie, bosiddende i Sønderborg og i gang med en undersøgelse af det danske mindretals selvforståelse. Hans kontor ligger i toppen af det Danske Centralbibliotek i Flensborg. Skrivebordet er fyldt med bøger, de fleste er samlet i ulige stakke for hver bordende, resten ligger sporadisk fordelt ud over skrivebordet.

”En af mindretallets udfordringer er, at det har sejret sig selv ihjel,” siger Rejhan Bosnjak.

”København/Bonn-erklæringerne bider mindretallet lidt i røven. Dengang regnede man jo ikke med, at tyskerne ville finde det interessant at engagere sig i mindretallet,” forklarer Rejhan.

Sagen var dog anerledes. Der var nogle rigstyskere, der så, at det kunne være ganske fordelagtigt at slutte sig til det danske mindretal, hvilket i dag skaber problemer for mindretallet i og med, at det ikke må efterprøve danskheden hos medlemmerne. København/Bonn-erklæringerne fastslog, at bekendelsen til dansk eller tysk nationalitet og kultur i det dansk-tyske grænseland i Sønderjylland er fri og ikke må efterprøves. Det vil altså sige, at hvis du føler dig dansk, så er du dansk.

”Man tænker ikke over nationalitet i hverdagen. Det er så indlejret i os og indforstået, at det bare er noget, vi praktisere. Det gør sig også gældende for mindretallet,” siger Rejhan. ”Men i og med at det er grænselandet, skulle man jo mene, at det var noget, de burde tænke over.”

Det danske mindretal vandt i 1955 retten til at kalde sig danske, og retten gjaldt for alle, der følte sig danske. Den åbenhed er en udfordring for mindretallet i dag, mener Rejhan.

”Udfordringen ses i forholdet mellem åbenheden og den klart defineret danskhed. På den ene side har vi mindretalseliten, som består af ansatte i det danske mindretal, der praktiserer en klart defineret danskhed, altså hvad der forventes af en som en del af mindretallet. På den anden side har vi åbenheden, som skal ses i lyset af København/Bonn-erklæringerne, der giver alle med selvudråbt dansk sindelag ret til at være en del af mindretallet, uden at det må efterprøves. Det er en udfordring, som mindretallet er nødt til at løse,” siger Rejhan.

To etager længe nede på det danske biblioteket sidder 18-årige Tjark Matthis Jessen.

Han er en del af det danske mindretal og aktiv i Sydslesvig Vælgerforenings ungdomsparti, SSWU. Han er en del af et mindretal, der med årene har forandret sig, og hvor det identitetsmæssige spørgsmål ikke kan besvares.

”Jeg er ikke dansker, heller ikke tysker. Jeg er sydslesviger. Nogle siger, at man ikke kan have to kulturer, men de forstår det ikke, eller også vil de ikke forstå det. Jeg elsker den danske kultur og Danmark, men jeg elsker også at bo i Tyskland,” siger Tjark.

Hverdagen i Flensborg er meget præget af det tyske sprog, hvilket virker foruroligende. ”Mindretallet dør uden det danske sprog,” siger Tjark, der dog indrømmer, at han taler tysk med sine dansksindede kammerater i mindretallet.

”Det ville være mærkeligt at snakke dansk, nu når vi har så mange fælles tyske venner og spiller i en tysk fodboldklub sammen,” siger Tjark.

Mindretallets største trussel er mindretallet selv
Forandringen af grænseområdet er sket i takt med, at den danske og tyske historie og kultur er blevet mere sammenflettet.

Der er altså opstået to nationale identiteter. Grænselandet er blevet en sammensmeltning. ”De fredelige forhold i grænselandet gør, at ingen tænker over det,” siger Rejhan og stiller en række spørgsmål, som mindretallet er nødt til at tage stilling til:

”Mindretallet er nødt til at gøre sig klart, hvad dets værdier og kulturer er, ellers dør det. Så skal det finde ud af, om det skal acceptere, at det er et multikulturelt mindretal, hvor alle nationaliteter kan være med, eller om det skal holde fast i at være et nationalt mindretal.”

Tjark mener, at folk er blevet bevidste om, at hvis man ikke dukker op til årsmøderne og melder sig ind i foreningerne, så dør mindretallet.

Rejhan siger, at ansvaret for mindretallets overlevelse ligger i de unges hænder. Det er alfa omega, at de unge er med til at modernisere mindretallet.

”Hvis mindretallet vil sikre sin fremtid, skal det modernisere sig og tilpasse sig, ellers har det et kæmpe problem foran sig,” siger Rejhan.

FAKTA

  • Sydslesvig er et område mellem det dansk tyske grænse og floderne Ejderen og Levenså – inklusiv de nordfrisiske øer
  • Sydslesvig har en befolkning på ca. 500.000
  • Mindretallet omfatter i dag ca. 50.000 tyske statsborgere med dansk identitet (sydslesvigere med tysk pas og dansk sindelag)
  • Det danske mindretal i Sydslesvig er betegnelsen for de dansk/dansksindende i Sydslesvig
  • Regionens største by er Flensborg

 

 

 

Jeg er dansk, og det skal ingen lave om på

Af Oscar Lossov

“Jeg er dansk, og sådan er det,” fortæller 18-årige Christian Karstoft Madsen, som kommer fra det danske mindretal i Flensborg.

Til dagligt går han på Duborg-Skolen og er dansk statsborger, for begge hans forældre er danske. Christian er vokset op i Flensborg og har drømmen om at slå sig ned i Danmark for at studere i København.

oscar-3-christian
Christian Karstoft Madsen.

Han oplever ofte, at selvom han er dansker, bliver han opfattet som tysk, specielt på dansk jord.

Derfor er der også ofte episoder, hvor der bliver sagt vittigheder om hans nationalitet, og specielt den tyske historie.

Han har oplevet, at der efter håndboldstævner er blevet råbt ‘tyskersvin’ efter ham og vennerne. Den tyske nazistiske baggrund er også bragt op nogle gange, og selvom Christian ikke er af hverken tysk afstamning eller tysk statsborger, irriterer det ham stadig.

“Det kan godt være meget sjovt de første par gange, men når det bliver ved, så bliver det for meget,” siger Christian om de tilråb, han har oplevet og fortæller, at han faktisk kun skal høre for sin nationalitet, når han besøger Danmark.

Det holder ham dog ikke tilbage, når han i udlandet bliver spurgt, hvor han er fra.

Så svarer han stolt, “jeg er dansk, og sådan er det.”

For Christian er det danske skolesystem ukendt, bortset fra hans storesøster, der efter at have dimitteret fra gymnasiet, flyttede til København for at studere.

“Der er så mange normer og væremåder, som vi slet ikke kender til,” siger han.

Han har planer om at stude i Danmark og frygter ikke at skulle starte på et dansk universitet, og dermed ændre sin måde at være på.

Faktaboks

  • 75 procent af eleverne fra Duborg-Skolen tager
    til Danmark for at studere videre.
  • De tyske elever er meget dominerede på
    Duborg-Skolen. Gennemsnitligt er der
    3-4 danskere i hver klasse.

Drømmen om et dansk liv

Af Oscar Lossov

“Jeg er dansker med dansk statsborgerskab, men jeg føler mig jo mest tysk. Det kan godt have noget at gøre med min bopæl,” bliver der sagt på flydende dansk.

18-årige Jakob Schwartz går på Duborg-Skolen og har levet hele sit liv i Flensborg som mindretalsdansker.

Hans far, Arne, underviser eleverne på Duborg-Skolen, som er det eneste danske gymnasium i Flensborg og derfor populært blandt det danske mindretal i Tyskland.

Derudover fortæller Jakob også, at han er dansk statsborger og agter hverken at skifte til tysk statsborgerskab eller bosætte sig i Tyskland i fremtiden. Drømmen for 3.g’eren efter studentereksamen er at prøve kræfter med det danske forsvar og derefter uddanne sig enten i København eller i Aarhus.

Drømmen om at bosætte sig på dansk jord er en drøm, mange af mindretalsdanskerne har.

oscar-3-jacob
Jacob Schwartz.

Jakob, der har ældre søskende i Danmark, fortæller om den store omvæltning, det er at komme til Danmark, der er meget mere dansk, end der er i Flensborg som mindretalsdanskere.

Det danske liv er dog ikke så fremmed for Jakob, som gik på efterskole i 10. klasse lige udenfor Aarhus. Her fik han indblik i det danske skolesystem, som han anerkender meget.

 

Mindretallets SKURKe

Bente Stenger har de seneste 10 år været initiativtager til størstedelen af de musiske tilbud for det danske mindretal i Tyskland. Og hun er orkesterleder og tovholder for Skoleforeningens UnderholdningsoRKester (SKURK).

Af Nicoline Madsen Conradsen Ravnholt

’’Det afgrænsede samfund kan skabe en kultur omkring et orkester – og det kan man udelukkende, hvis det er vigtigt for folk,’’ siger Bente Stenger.

Hun kommer oprindeligt fra Fyn, hvor hun som klarinettist blev uddannet på det Fynske Musikkonservatorium. Hendes mål er at hjælpe børn med at opleve verden gennem musikken.

I 2008 blev Bente gift med Bjarne, der dengang var skoleleder i Frederiksstad, som er en skole for det danske mindretal.

Her underviste Bente elever i musik, men samlede dem på et tidspunkt til fællesspil. På den måde kunne de tage den danske identitet med ud af institutionerne og være i det uden for skolen. Orkestret er siden vokset til 40 musikere og et aspirantorkester, og det skyldes især, at børnenes interesse for musik drager forældrene med ind i orkestret, hvor de selv ender med at sidde som musikanter.

Mindretallets SKURKe
Udover at spille indbyrdes mødtes Frederiksstad Orkester også med Slesvigs Spejderorkester i opførelser af musicals med et par års mellemrum.

Allerede efter koncerten Peter Pan i 2010 begyndte nogle musikanterne at efterspørge mere sammenspil, hvilket gjorde, at SKURK (Skoleforeningens UnderholdningsoRKester) blev en realitet med Bente som orkesterleder og Bjarne som administrativ leder. Skoleforeningen støttede økonomiske, og formålet var at supplere de musiske aktiviteter, mindretallet i forvejen havde, og rådgive til forbedringer – selv hvis man ikke kom igennem optagelsesprøven.

I takt med at flere forskellige typer musikanter kom til orkestret, begyndte musikken at udvikle sig.

“Hvis vi fik en violinspiller, kunne vi spille de numre.  Da der kom en sanger, kunne vi spille nogle flere’’ fortæller Bente.

Den fleksibilitet gjorde, at musikanternes ressourcer og ambitioner var med til at forme orkestret og skabe den fælles ambitioner, hvilket er en værdi, de stadig holder fast i.

Motivation og fastholdelse
Gennem orkestret har man mulighed for at fastholde kontakten med de andre fra mindretallet gennem fællesskabet ved musikken, hvilket også benyttes af de af de unge, der tager til Danmark for at studere.

’’De bruger det som et springbræt til at komme hjem’’ forklarer Bente.

En af dem er Helene Frank på 20 år, der læser på lærerseminaret i Haderslev for at blive musiklærer på Frøslevlejrens Efterskole.

Når der en gang om måneden er træning i SKURK, tager hun troligt turen til Flensborg. Det giver hende et frirum og mulighed for at fastholde sit musiske niveau og holder kontakten med venner og bekendte fra det danske mindretal.

Ambassadører for mindretallet
’’Mange af de unge mennesker, vi har i orkestret, er nogle fantastiske ambassadører for mindretallet’’ siger Bente

Hun siger, at SKURK både har repræsenteret det danske mindretal blandt andet ved en koncert på ambassaden i forbindelse med København-Bonn-erklæringen og på den tysk-skandinaviske skole.

Bente fortæller, at de udviser god opførsel, danske værdier og normer. I begge situationer figurerer orkestret som formidlere af den danske kultur gennem den danske sangskat, som de har på repertoiret.

’’Det er lettere at skabe kontakt, når man har et produkt at præsentere’’ fortæller Bente og supplerer, at de på denne måde kan byde ind med noget til det danske fællesskab.

Det er dog ikke kun  mindretallet, der tropper op når orkestret spiller: ’’Vi ser flere og flere udefrakommende til vores koncerter’’.

Mød en musikant

  • Helene Frank er 20 år.
  • Hun har altid været knyttet til det danske
    mindretal og har sunget, siden hun lærte
    at tale.
  • I en alder af 10 år fandt hun interesse for
    klaverspil og kombinerer det med sang.
  • For to et halvt år siden, mens Helene gik
    på A. P. Møller Skolen, fortalte én af hendes
    veninder, at de manglede en sanger til
    deres orkester, SKURK.
  • Helene tog til audition med et klaverstykke
    og blev optaget – siden har hun sunget,
    spillet klaver og slagtøj.

‘Jeg er stolt af at være sydslesviger’

Hjemligt. Trygt. Unikt. Det er med de ord, 16-årige Linea Kopf beskriver livet som dansk mindretalsborger i Sydslesvig. For mange skaber den nationale splittelse en evig søgen efter identitet, men for Linea er det en gave.

Af Nana Nielsen og Julie Lapp

Det er på en lun efterårsdag, at Flensborgs skæve, brostensbelagte gader viser sig fra sin bedste side. Duften af det søde, danske wienerbrød og den krydrede, velkendte Döner Kebab, tydeliggør et klassisk parallelsamfund, et samfund opbygget af dansk-tyske borgere.

Linea er 16 år og har boet i Flensborgs bymidte hele sit liv. Hun er en del af det danske mindretal, en historisk overset minoritet, splittet mellem den danske kultur og et tysk statsborgerskab.

Ved slaget i 1864 mistede Danmark Sønderjylland til Tyskland, men siden genforeningen i 1920 har Slesvig været delt mellem de to lande. Ligeledes er en befolkning blevet splittet; et tysk mindretal i Nordslesvig og et dansk i Sydslesvig.

nana-og-julie-1
Linea Kopf ser det ikke som en frustration,  at hun er tysk statsborger med et dansk sind. Det er en gave, siger hun.

Dansk tradition og  kultur
Til dagligt går Linea på 11. årgang på Duborgskolen, det danske gymnasium, i hjertet af Flensborg.

Al undervisning foregår på dansk, og det ligner et klassisk dansk gymnasium med undervisning i næsten samme fag – også dansk.

For at få adgang til Duborg-Skolen skal eleverne først have gennemgået både dansk børnehave og folkeskole. Før gymnasiet valgte Linea at tage et år til Danmark for at gå på Bramming Efterskole, ligesom mange af hendes andre venner fra mindretallet gjorde. ”Det var mærkeligt kun at snakke på dansk og slet ikke beskæftige mig med tysk mere,” fortæller Linea, for hvem opholdet i Danmark fik stor betydning.

”Før talte jeg mest tysk, men mit danske sprog blev virkelig forbedret i løbet af året, og nu føler jeg mig faktisk mest tryg ved at tale dansk.”

I hjemmet bliver der både talt og opdraget efter dansk pædagogik, ligesom  de danske traditioner fylder mere end de tyske.

“I virkeligheden ved jeg ikke meget om de tyske traditioner,” tilføjer Linea eftertænksomt.

For familien Kopf er det uden tvivl den danske jul, der er den vigtigste tradition. For Linea sættes julen i forbindelse med hygge, hvilket hun generelt mener kendetegner danskhed. På trods af det stærke danske tilhørsforhold stammer Lineas slægt udelukkende fra Tyskland, og der er ikke et spor af dansk DNA at finde i hendes gener.

Alligevel kunne hun ikke forestille sig et liv uden et splittet nationalitet.

“Jeg vil ikke sige, at jeg er speciel, men jeg har bare en mere unik baggage med i mit livs rygsæk”, smiler Linea.

Heftige demonstrationer og økonomiske nedskæringer
Livet som en del af mindretallet har dog også sine konsekvenser. I sommeren 2010 foreslog  delstatsregeringen i Kiel en kraftig økonomisk nedskæring. Fremover ville der kun blive ydet et økonomisk tilskud på 85 % pr. elev i de danske skoler set i forhold til ydelsen på 100 % til de tyske elever.

Der var altså tale om en nedskæring på i alt 40 millioner kroner til det danske skolesystem i Sydslesvig. Det gav en debat, der rev kraftigt op i ligestillingsdebatten og skabte heftige demonstrationer.

Linea stillede ofte sig selv spørgsmålet, om hun var mindre værd.

“Jeg kunne ikke lade være med at føle mig overset,” siger Linea.

Forslaget blev dog aldrig vedtaget, og det danske mindretal lever i dag på lige fod med de tyske medborgere.

“Jeg er blevet enormt afklaret”
“Det er muligt, at jeg er født ind i et mindretal, at mit pas er tysk, og mit sprog er dansk, men jeg føler ikke, at min identitet er splittet. Med tiden er jeg blevet enormt afklaret, med hvem jeg er, og hvad jeg står for”, siger Linea med et smil på læben.

Linea er glad for at kunne trække på begge nationaliteter. Hun dyrker sport i Danmark, hun har danske venner, og hun overvejer en dansk læreruddannelse ligesom sine forældre.

Når det er sagt, så er det Flensborg, der er ‘hjem’ for Linea.